Ammekonsulentuddannelsen
Ammekonsulentuddannelsen er en specialistuddannelse, der kvalificerer sundhedsprofessionelle til at tage enten DCA (den danske certificering som ammekonsulent) eller den internationale IBCLC (International Board Certified Lactation Consultant).
Om uddannelsen
Uddannelsen bygger på den nyeste dokumenterede viden om amning, og bliver kontinuerligt opdateret og tilpasset sundhedspersonalets ammevejledning og relevante samfundsudviklinger.
- Hvert år udbydes nye hold i København og Aarhus.
- Uddannelsen er på 95 timer fordelt på fire moduler fra september til april.
- Undervisningen foregår på dansk, mens størstedelen af litteraturen er på engelsk.
- Det er valgfrit, om deltagerne efter endt uddannelse ønsker at gå til eksamen.
- Man skal have gennemført alle 4 moduler for at kunne gå til DCA eksamen.
Hvem kan deltage?
Uddannelsen er rettet mod personer med en sundhedsfaglig uddannelse, som har arbejdet med amning i minimum 10 timer om ugen i 1 år inden for de seneste 3 år.
Sundhedsfaglige uddannelser kan være sygeplejerske, sundhedsplejerske, jordemoder, social- og sundhedsassistent, ergoterapeut, fysioterapeut, ernæring og sundhed, læge eller kiropraktor.
Dokumentation for uddannelse samt erfaring med amning skal vedlægges ved tilmelding.
Dansk certificering
Fra 2025 er det blevet muligt at lade sig certificere som Dansk Certificeret Ammekonsulent, DCA.
Læs nærmere om den danske certificering som DCA og om recertificering som DCA.
Undervisere
Undervisningen varetages af vores kompetente hold:
- Ingrid Nilsson, sygeplejerske, Ph.d., IBCLC
- Marianne Busck-Rasmussen, sundhedsplejerske, MPH, IBCLC
- Lise Jensen, sygeplejerske, IBCLC, MPQM
- Marie Stampe Emborg, jordemoder, cand.scient.san
Derudover inddrager vi højt kvalificerede gæsteundervisere, der er specialister inden for de respektive fagområder.
Indhold på moduler
Modul 1 (4 dage)
- Brystets anatomi og fysiologi
- Amningens effekter på mor og barn
- Barnets sutteteknik
- Hyppighed og varighed af amning
- Hud mod hud-kontakt
- Biological nurturing
- Amning og gulsot
- Fødslens betydning for amning
- En fælles forældreopgave
- Forberedelse til amning.
Modul 2 (4 dage)
- Modermælkens sammensætning
- Ammeobservation
- Sår og revner
- Brystinfektioner
- Stramt tungebånd
- Overvægt
- Brystkirurgi
- Infektionssygdomme
- Self-efficacy og determinanter for ammevarighed
- Opsporing af mødre med særlige behov.
Modul 3 (3 dage)
- Hypoglycæmi og dehydrering
- Amning af præterme og sent præterme børn
- Trivsel
- Udmalkning
- WHO’s kodeks
- Læsning af videnskabelig litteratur.
Modul 4 (3 dage)
- Amning af større børn
- Kulturel kommunikation
- Etniske minoriteter
- Depression
- Lægemidler og amning.
Forberedelse til undervisningen
Som deltager på Ammekonsulentuddannelsen modtager du forud for undervisningen en litteraturliste, som det anbefales at benytte inden næste undervisningsgang.
Du får adgang til 1-2 faglige online-præsentationer, som der bliver fulgt op på i den følgende undervisning.
Obligatorisk øvelse
Mellem modul 1 og modul 2 laver alle deltagerne en obligatorisk observationsøvelse af amning i egen praksis svarende til 3 timers arbejde.
Formålet med denne øvelse er at give deltagerne mulighed for at anvende den viden, de har opnået i modul 1. Deltagerne skal udføre en præcis og systematisk ammeobservation, dokumentere deres iagttagelser og efterfølgende reflektere over betydningen af disse færdigheder i forbindelse med ammevejledning. Øvelsen afleveres på modul 2.
Mellem modul 3 og 4 udarbejder alle deltagere en obligatorisk, skriftlig opgave, der omhandler en case med et kompliceret ammeforløb. Denne opgave laves i grupper og afsluttes med mundtlige fremlæggelser.
Formålet med gruppeopgaven er at træne deltagerne i at forbinde teoretisk viden om amning og vejledning med eksempler fra praksis. Opgaven giver desuden deltagerne erfaring med at formidle faglig viden om amning til fagfæller.
Dato for moduler 2025/2026
Jylland (Skejby v./Aarhus)
1: 2.-5. september 2025
2: 4.-7. november 2025
3: 3. – 5. februar 2026
4: 21. – 23. april 2026
Sjælland (København)
1: 15.-18. september 2025
2: 17.-20. november 2025
3: 20. – 22. januar 2026
4: 14. – 16. april 2026
Dato for moduler 2026/2027
Jylland (Skejby v./Aarhus)
1: 14. -17. september 2026
2: 23. – 26 november 2026
3: 9. – 11. februar 2027
4: 20. – 22. april 2027
Sjælland (København)
1: 31. aug- 3. sept 2026
2: 9.-12. november 2026
3: 26. – 28. januar 2027
4: 13. – 15. april 2027
Tidligere kursister udtaler
“Med års erfaring som sygeplejerske havde jeg ikke forventet at blive så begejstret. Jeg går på arbejde hver dag med en større glæde og tilfredshed. Jeg føler virkelig, jeg kan hjælpe familierne meget bedre nu. På trods af mange år inden for dette speciale har jeg lært bunker af nyt”
– Sygeplejerske
“Jeg har fået rigtig meget ny viden om amning og finder den meget relevant i min hverdag. Det er dejligt at opleve, at teori og praksis går tæt hånd i hånd”
– Jordemoder
“Den nye viden har været rigtig brugbar i det daglige arbejde, og jeg har flere gange undervist på ammetemadag i forhold til den nyeste viden fra ammekurset”
– Sundhedsplejerske
Kvalitetssikring
Ammekonsulentuddannelsen er under kontinuerlig udvikling, så den hele tiden er i overensstemmelse med den nyeste internationale, forskningsbaserede viden om amning og de krav, der stilles fra såvel praksis som danske sundhedsmyndigheder.
For at sikre kvaliteten af vores undervisning vægter vi feedback højt. Derfor evaluerer deltagerne kurset efter hvert modul.
Priser 2025-2026
Modul 1: 9.800 kr.
Modul 2: 9.800 kr.
Modul 3: 7.350 kr.
Modul 4: 7.350 kr.
I alt: 34.300 kr.
Alle priser er ekskl. moms.
Priserne inkluderer forplejning på kursusdagene.
—
Priser 2026-2027
Pris 36.400 kr ex moms (samlet pris).
Modul 1: 10.400 kr
Modul 2: 10.400 kr
Modul 3: 7.800 kr kr.
Modul 4: 7.800 kr kr.
Alle priser er ekskl. moms.
Priserne inkluderer forplejning på kursusdagene.
—
Eksamen til Dansk Certificeret Ammekonsulent (DCA):
Eksamen: Onsdag 20. maj 2026
Priser 2026:
Eksamen til Dansk Certificeret Ammekonsulent: 4.200 kr. ekskl. moms
Recertificering til Dansk Certificeret Ammekonsulent: 3.000 kr. ekskl. moms (hvis du allerede har en certificering som DCA, eller IBCLC)
Reeksamen: Opdateres
Tilmelding
København: Hold 2026-2027
Læs mere >
Aarhus: Hold 2026-2027
Læs mere >
VIGTIGT: Vær opmærksom på at du ved tilmelding til Ammekonsulentuddannelsen skal uploade dokumentation (pdf) for:
1) Sundhedsfaglig uddannelse, enten eksamensbevis eller autorisation
2) Praktisk erhververfaring med ammevejledning
Blanketter til dokumentation for erhververfaring finder du her: Dokumentation – blanketter
- Tilmelding er åben så længe, der er ledige pladser.
- Tilmelding er bindende.