Trivselskursus for sundhedsplejersker
Som sundhedsplejerske kan man nogle gange blive i tvivl om, hvordan man skal vejlede, når det ammede spædbarn ikke trives.
Ønsker du og dine kollegaer at få mere viden og gå i dybden med, hvordan og hvornår vi bør intervenere, hvis det ammede barn ikke er i trivsel, så kan dette kursus være noget for dig og din arbejdsplads.
Program
- Vækstkurver som arbejdsredskab og vurdering af afvigelser fra kurven
- Udfordringer med amningen som fx dårlig sutteteknik eller for lidt mælk
- Dårlig trivsel pga. tilstande hos barnet som fx neonatal dehydrering, gulsot eller stramt tungebånd
- Interventionsmuligheder når det ammede barn trives dårligt: teknik og hjælpemidler
- Drøftelse af cases med forskellige problemstillinger om børn i dårlig trivsel, og hvordan man kan håndtere disse.
Undervisere
Fagpersoner fra Kompetencecenter for Amning samt eksterne.
Datoer
Kurset udbydes i 2025.
Mere information følger her på siden og ellers se nedenfor for mulighed for at arrangere jeres eget kursus.
Lokalt arrangeret kursus i trivsel
Trivselskurset kan også arrangeres lokalt for sundhedsplejerskerne i en kommune.
Kontakt
Marianne Busck-Rasmussen
Sundhedsplejerske, IBCLC
Master i folkesundhedsvidenskab
Tlf: +45 24 96 08 80
Email: mbr@sundkom.dk