Recertificering som Dansk Certificeret Ammekonsulent, DCA
Fra 2025 er det muligt at lade sig recertificere som Dansk Certificeret Ammekonsulent (fremover DCA). Recertificeringen er relevant for dig, der har en gældende IBCLC og ønsker DCA-certificeringen som enten suplement til eller erstatning for din IBCLC.
Hvorfor recertificering?
Som noget helt nyt er det fra sommeren 2025 muligt at tage en dansk certificering som Ammekonsulent. Den danske certificering er gældende i 5 år. For at bevare din certificering skal du lade dig recertificere som DCA hvert 5. år.
Formålet med recertificeringen er at sikre, at Dansk Certificerede Ammekonsulenter altid har en opdateret viden om amning og ammevejledning.
Recertificering som DCA er relevant for dig, der har en gældende IBCLC og står over for at skulle recertificeres. Recertificeringen er desuden relevant for dig, der lader dig certificere som DCA og efter en 5-årig periode skal bibeholde denne titel.
Her kan du læse om, hvordan du bliver recertificeret som DCA.
Info: uddannelse og eksamen til DCA
Hent PDF >
Dine muligheder med en gældende IBCLC
Har du en gældende IBCLC, kan du lade dig recertificere som både IBCLC og DCA, eller du kan lade dig recertificere som DCA og ikke IBCLC. Du kan altså have begge titler samtidig eller bare den ene af dem.
Recertificering som DCA foregår det samme år, som du skal recertificeres som IBCLC. Skal du recertificeres som IBCLC i 2025, kan du altså søge om at blive recertificeret efter den danske model i 2025.
Som en særlig overgangsordning vil det i 2025 være muligt at lade sig recertificere som DCA, hvis du skulle have været recertificeret som IBCLC i 2024.
To veje til recertificering
Du kan lade dig recertificere som DCA på to forskellige måder:
- ved at dokumentere point for løbende ajourføring og dermed undlade at gå til en ny eksamen
- ved at bestå en eksamen, hvis du ved, at du ikke har point nok.
Forudsætninger for recertificering som DCA – for alle
For både recertificering via eksamen og via point skal følgende være opfyldt:
- en gældende certificering som IBCLC med udløb det år, der søges om recertificering
- en sundhedsfaglig uddannelse
- en dokumentation af 530 timers erhvervserfaring udelukkende omhandlende amning inden for de seneste 5 år.
Udfyld den blanket, der er relevant for dig og din erhvervssituation. Blanketten vedr. dokumentation for erhvervserfaring skal sendes til dca-eksamen@sundkom.dk i perioden fra d. 15. januar til 1. juni det pågældende år, din certificering udløber.
Blanket: Dokumentation for erhvervserfaring – offentligt ansatte
Hent PDF >
Om dokumentation for erhvervserfaring – frivillige og selvstændige
Hent PDF >
Blanket: Dokumentation for erhvervserfaring – selvstændige
Hent PDF >
Blanket: Dokumentation for erhvervserfaring – frivillige
Hent PDF >
Forudsætninger for recertificering som DCA – for dig, der skal recertificeres via point
Ajourføring af certificeringen omfatter i alt minimum 55 point, 50 point i kompetenceudvikling i amning, samt 5 point relateret til etik og kommunikation. Heraf skal 1 point skal være direkte relateret til WHO-kodeks for markedsføring af modermælkserstatning. Læs mere om pointsystemet i dokumentet om uddannelse og certificering til DCA nedenfor.
I blanketten nedenfor dokumenterer du dine point for ajourføring. Blanketten vedr. point for ajourføring skal sendes til dca-eksamen@sundkom.dk senest d. 1. juni det pågældende år, du vil anmode om recertificering.
Blanket: Recertificering via point
Hent PDF >
Tilmelding til recertificering – for alle
Uanset om du skal recertificeres via eksamen eller point for ajourføring, skal du melde dig til recertificering her:
TILMELDING TIL RECERTIFICERING
Tilmeld >
Q&A om recertificering som Dansk Certificering som Ammekonsulent (DCA)
Recertificering som DCA
Hvordan foregår det, hvis jeg skal recertificeres som DCA?
DCA er gældende i 5 år. For at bevare din certificering skal du således lade dig recertificere som DCA hvert 5. år. Det foregår enten via dokumentation af point for løbende ajourføring eller via gennemførelse af eksamen til DCA.
Hvor mange point skal man optjene for at lade sig recertificere som DCA?
Ajourføringen af en gældende certificering omfatter i alt minimum 55 point, 50 point i kompetenceudvikling i amning, samt 5 point relateret til etik og kommunikation, hvoraf 1 point skal være direkte relateret til WHO-kodeks for markedsføring af modermælkserstatning.
Jeg har en gældende IBCLC fra 2022, som jeg ønsker at bibeholde samtidig med at lade mig recertificere som DCA i 2025. Er det muligt?
Med en gældende IBCLC kan du lade dig recertificere som DCA samtidig med at bibeholde din IBCLC (tilsvarende gennem recertificering). Det forudsætter dog, at du opfylder adgangskravene for Ammekonsulentuddannelsen samt kravene for recertificering som DCA. Recertificering som DCA skal ske det år, du skal recertificeres som IBCLC. Med en IBCLC fra 2022 kan du altså først lade sig recertificere som DCA i 2027.
Jeg står overfor en IBCLC-recertificering i 2024. Jeg ønsker ikke at bibeholde min IBCLC, men i stedet vil jeg overgå til DCA i 2025. Er det muligt?
Med en gældende IBCLC kan du overgå til DCA og undlade at lade dig recertificere som IBCLC. Det forudsætter dog, at du opfylder adgangskravene for Ammekonsulentuddannelsen samt kravene for recertificering via eksamen til DCA. Står du overfor en IBCLC-recertificering i 2024, kan du ekstraordinært overgå til DCA-certificeringen i 2025.
Priser for recertificering som DCA
Hvad er prisen for recertificeringen som DCA?
Prisen for at blive recertificeret som DCA varierer, afhængigt af om du lader dig recertificere via point eller eksamen. Recertificering ved eksamen svarer til prisen for at gå til eksamen (gratis i 2025 og fremover brugerbetaling). Recertificering via point er billigere. Aktuelle priser vil fremgå her på hjemmesiden, når de er fastlagt.
Hvad bliver prisen for eksamen samt recertificering til DCA i 2026?
Prisen for eksamen til DCA er endnu ikke fastlagt for 2026, men den vil ikke overgå prisen for eksamen til IBCLC. Prisen for at blive recertificeret til DCA varierer, afhængigt af om du skal recertificeres via point eller eksamen. Recertificering ved eksamen vil svare til prisen for at gå til eksamen første gang. Recertificering via point bliver billigere. Aktuelle priser vil fremgå her på hjemmesiden, når de er fastlagt.
DCA / IBCLC
Er DCA på samme faglige niveau som IBCLC?
Ja, DCA ligger på samme fagniveau som IBCLC, men er tilpasset danske forhold.
Kan jeg være DCA og IBCLC på samme tid?
Ja, med en gældende IBCLC kan du lade dig recertificere som DCA samtidig med at bibeholde din IBCLC, eller du kan overgå til DCA og undlade at lade dig recertificere som IBCLC. Begge dele forudsætter dog, at du opfylder adgangskravene for Ammekonsulentuddannelsen samt kravene for recertificering som DCA.
DCA og medlemsskab af DACLC
Kan jeg fortsat være medlem af DACLC, hvis jeg lader mig recertificere som DCA og ikke IBCLC?
Kompetencecenter for Amning har bragt et forslag om en ændring i DACLC’s vedtægter til DACLC-generalforsamling i februar 2025, der skal muliggøre, at DCA’er kan indtræde i DACLC på lige fod med IBCLC’er.
Samlet Q&A om Dansk Certificering som Ammekonsulent (DCA)
Hent PDF >
Kontakt
Ingrid Nilsson
Sygeplejerske, IBCLC, Ph.d.
Master i sundhedsantropologi
Tlf: +45 22 67 20 06
Email: in@sundkom.dk
Christina Schiøth
Kandidat i folkesundhedsvidenskab
Tlf: +45 29 37 85 63
Email: cs@sundkom.dk