Nyhedsbrev – April 2025
I dette nyhedsbrev
- Fyraftensmøde: Recertificering som Dansk Certificeret Ammekonsulent
- Ny plakat og trykte materialer om De 4 hovedbudskaber om amning
- Forsat ledige pladser på Ammekonsulentuddannelsen 2025/26
Deltag i ‘fyraftensmøde’ om Recertificering som Dansk Certificeret Ammekonsulent onsdag den 23. april, kl. 14:30-15:30
Har du en gældende IBCLC, eller skulle du have været IBCLC-recertificeret i 2024? Så kan du nu anmode om at blive recertificeret som Dansk Certificeret Ammekonsulent, DCA.
Ønsker du at blive recertificeret som DCA i 2025, tilbyder vi deltagelse i et fyraftensmøde den 23. april, kl. 14:30-15:30, hvor vi gennemgår krav og procedure.
Tilmeld dig fyraftensmødet om recertificering
Deadline for anmodning om recertificering som Dansk Certificeret Ammekonsulent er 1. juni 2025. For at anmode om recertificering skal du udfylde blanketterne her på hjemmesiden.
Ny plakat om De 4 hovedbudskaber om amning – klar til print
Nu kan I frit downloade og printe en ny plakat i A3-format med De 4 hovedbudskaber om amning. Plakaten findes i to varianter – én med lys baggrund og én med mørkere baggrund – så I kan vælge den version, der passer bedst til jeres rammer.
Plakaten illustrerer De 4 hovedbudskaber om amning og henviser desuden til hjemmesiden Den Første Tid, som er målrettet kommende og nye forældre.
Find begge versioner af A3-plakaten med De fire hovedbudskaber.
Trykte materialer på vej
Fra midten af april vil det være muligt at bestille følgende materialer via www.kfsbutik.dk:
- En trykt plakat i A1-format med De 4 hovedbudskaber om amning
- Postkort med De 4 hovedbudskaber om amning
- Et klistermærke med QR-kode til Den Første Tid
Klistermærket er tænkt som et alternativ til visitkort og kan eksempelvis placeres på jeres computer. På den måde kan forældre nemt scanne QR-koden, når I er i kontakt. Dette er en løsning, der også tager hensyn til ønsket om at minimere papirforbrug.
Materialerne er gratis, men der opkræves et leverings- og ekspeditionsgebyr ved bestilling.
Der er forsat pladser på Ammekonsulentuddannelsen 2025/26
Det er forsat muligt at tilmelde sig Ammekonsulentuddannelsen med opstart i september 2025. Der tilbydes hold både i Aarhus og København.
Efter gennemført uddannelse kan du vælge at gå op til eksamen som Dansk Certificeret Ammekonsulent (DCA) eller tilmelde dig IBCLC-eksamen. Ammekonsulentuddannelsen kvalificerer til begge certificeringer.
Læs mere om ammekonsulentuddannelsen og de forskellige certificeringsmuligheder.